Quinoa tabouleh salat

Vi har nu fastet en 1/3 af Ramadanen. Ramadanen er måneden hvor muslimer der er sunde og raske er pålagt at faste fra daggry til solnedgang. Denne måned har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er måneden, hvori der er stort overskud til fordybelse og måneden, hvis primære formål er at skabe en større gudsbevidsthed.
Desuden er jeg meget mere bevidst om, hvad jeg spiser og hvad jeg drikker for den sags skyld. Det skal helst være noget der gavner min krop, når jeg nu skal faste 18-19 timer.
Fasten brydes som regel med dadler, suppe, vand og/eller selleri juice. Maven får en pause og så står den på forårsruller med varieret fyld fra dag til dag og en lille simpel ret eller salat.
Salater har jeg så småt eksperimenteret med i Ramadanen, det gider jeg normalt ikke, da jeg er den eneste i huset der spiser salat.
Den seneste salat, jeg har fået lavet er denne quinoa tabouleh inspireret salat. Den smager utroligt godt. Desuden er quinoa fyldt med protein (på niveau med kød) og kalk indholdet i quinoa er faktisk højere end mælk.



Ingredienser:
(Portion til 2 personer)
1 dl kogt og afkølet quinoa
1 stor håndfuld hakket persille
1 hakket tomat
1/3 hakket agurk
1 lille hakket løg
1 spsk olivenolie
Citron, salt & peber
Det hele kommes i en skål og røres rundt. Smag herefter til med salt, peber & citron.
Bon appetit.






Kommentarer

Populære opslag