Banan-squash-choko hapser
De ligner lidt cookies, men de får ikke den sprødhed, som cookies gør. De smager til gengæld super fint. De her var et lille eksperiment, som resulterede i at min ældste søn, som ellers aldrig spiser grønt (jo agurk og oliven), spiste disse med velbehag. Et andet resultat var en glad mor her. :D
Ingredienser:
1 banan
1 spsk peanut butter
1 håndfuld mørk chokoladeknapper
1/2 squash
2 spsk havregryn eller 1 spsk havremel (begge dele fungerer).
Blend det sammen i en food processor.
Det vigtige er, at du får massen til at blive lidt fast, den må ikke være for flydende. I tilfælde af at den er flydende, så tilføj lidt mere havregryn.
Form 6-8 hapsere du trykker flade. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Kom dem i ovnen ved 180grader i 13-15 minutter.
Bon appetit.



Kommentarer
Send en kommentar