GLUTENFRI CHOKOLADE KARAMELKAGE

Det sker sjældent at jeg bager kage, men når jeg så endelig gør og opskriften er lige i skabet, så skal den da også deles.😍 Opskriften her lavede jeg også i en version med almindelig hvedemel, men jeg synes slet ikke den kom i nærhedens af den glutenfris gode smag. Det bliver ikke sidste gang, jeg laver denne. MUMS!



Opskrift(giver ca. 9 stykker)
Bund:
50g muscovadosukker (eller brun farin)
100g smør
1tsk vaniljesukker
3dl glutenfri havremel (købes i rema1000)

Pisk sukker og smør luftigt, tilføj herefter havremel og pisk til du har en ensartet masse. Beklæd en kageform/ildfast fad på ca. 25x25cm med bagepapir og pres dejen ned i formen med håndfladen til den er glat og jævn. Bag i ovnen i 20 minutter ved 190grader.


Karamel:
50gram muscovado sukker (eller brun farin)
100gram smør
200gram kondenseret mælk
Kom det hele i gryde ved middel varme og rør rundt i ca. 15 minutter eller til du har en tyk karameliseret masse, som du hælder ud over den afkølede kagebund.
Stil herefter kagen på køl i 1 time eller lad den stå i stuetemperatur i 2-3 timer. M


Chokoladetopping:
Smelt 150gram chokolade til topping. Hæld ud over karamellaget og så er din kage klar til servering, så snart chokoladen er stivnet.
Når du skærer kagen, så sørg for at det går stærkt, for at holde chokoladen fin, da den ellers let sprækker. Brug en stor og skarp kniv. Enjoy :)

Kommentarer

Populære opslag