Marokkansk inspireret suppe

Jeg elsker suppe året rundt. Jeg elsker at det er sådan en dejlig nem måde at få grøntsager i børnene. Grøntsager, som de ville se på med dødbringende øjne, hvis de fik dem serveret friske. Udover at suppe smager dejligt, så er det altså bare skønt at komme ind i et køkken, hvor duften af især selleri giver en fornemmelse af tryghed og varme. Mit køkken dufter skønt her til aften.👌🏼

Skal dit køkken også dufte af tryghed & varme, så får du heropskriften:


Marokkansk inspireret suppe (4 personer)
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, presset
1 peberfrugt hakket (rød er bedst)
1/2 bundt selleri, hakket
1 dåse hakkede tomater eller 1 karton tomat passata
1dl linser (røde)
2dl kikærter
1 spsk frisk hakket ingefær (evt tørret)
1tsk spidskommen
1tsk kanel
1tsk gurkemeje
1tsk paprika
1 liter grøntsagsbouillon
2 spsk tørret mynte (frisk kan også bruges)
Salt (smag til)
Steg løg, hvidløg og ingefær et par minutter. Tilføj krydderierne og de hakkede grøntsager + linser, kikærter og tørret mynte.
Rør rundt og lad stege yderligere lidt, før du tilsætter bouillonblanding + tomat. Lad suppen koge 25-30min og blend herefter. Tilføj mere vand, hvis du synes at suppen er for tyk. Husk at smage til med salt. Bon appetit. 🍲

Kommentarer

Populære opslag